Dagen før nytår blev brugt på en heldags ”roadtrip” til Hunter Valley via Hawksbury River. Vi stod tidligt op og bilen rullede op ad Sydney Road lidt over kl 07.00. Vi fulgte ”the turist drive” mod nordvest mod Wisemans Ferry, som er et lille knudepunkt hvor man kan krydse Hawksbury River. Floden er temmelig stor og hvis man ikke vidste bedre ville man tro at krokodillerne lå på lur over det hele.
Efter et kort pitstop i Wisemans Ferry valgte vi grusvejen igennem Yenga National Park – ca. 55-60 km på en lille hullet grusvej (c’, Naturen var fantastisk og især de første 20-30 km var en nydelse. Men ak, resten af turen (på grusvejen) var lidt af en prøvelse (c’, Hullerne i vejen blev større og større og vi mødte flere og flere skilte med ”Caution, Road may be Flooded”. Heldigvis var vejen ikke ”flooded” og vi kunne køre igennem, men flere steder så vi vanddybdemålere på mere end to meter over vejniveau.
Endelig nåede vi til Hunter Valley, som et af de største vindistrikter i Australien. Vi begyndte at se vinmarker rundt omkring og vingårde i alle størrelser. Nogen på størrelse med enorme herregårde og nogle små som bare bestod af en lille hytte og lidt mark. Men fælles for alle var den charmerende og idylliske stemming som vinmarkerne og det let bakkede landskab giver.
Vi var godt sultne da vi kom frem til Hunter Valley, og desværre er de ”helt rigtige” restauranter ikke helt nemme at finde. Vi spurgte på turistinformationen efter et lille hyggeligt sted, hvor man kunne få lidt let og måske smage lidt vin, hvorefter de guidede os hen til den største og mest prangende vingård i hele distriktet! (og hvor der selvfølgelig var fuldt booked,æv) – Så nu godt sultne gik jagten ind på et sted hvor man bare kunne få et eller andet spiseligt. Endelig faldt valget på Arrowfield Estate, hvor vi kunne lidt ost og lidt vin.. Ikke dårligt! (c’,
Bagefter kørte vi til Blueberry Hill Winery, som var et lille, og utrolig hyggeligt sted. Her fandt vi en flaske Champagne til at nyde nytårs aften!
Klokken blev hurtigt mange og vi vendte næsen hjemad. Vi kørte ned langs kysten og på vejen slog vi en slag inden om the entrance, som er bindeleddet mellem Lake Maquarie (den største indsø i australien) og havet. Utroligt flot, og temmelig turistet (c’, Inden vi kom helt hjem tog vi lige et smut over harbour bridge i det sidste dagslys så Mette kunne få et par billeder (c’,