Down Under

Så er det vist på tide I får lidt nyt fra Manly… Hmm, hvad er der sket siden sidst.

Den 4. November var der Melbourne Cup – hvilket er årets største hestevæddeløb i Australien. I Melbourne er det en national fridag! Alle iklæder sig gallatøj og pigerne skal helst have hat eller fjer i håret. Mary var altså godt opdraget hjemmefra hi hi. Axel skulle se løbet på arbejdet, hvor de fik en halv time fri til at drikke en øl og lægge deres indsats på de heste de nu troede der ville vinde. Camilla, min veninde, inviterede mig bag kulisserne til et andet stort væddeløb 3 timers kørsel ind i landet. Hendes kæreste Gary (som er staldformand på en af de største væddeløbsbaner i området) skulle have et par heste med i løbet. Jeg stod op kl. 5 (gab) for at være klar i stalden og få hestene ombord i hestetraileren. Holdt mig pænt på afstand – gosh det er nogle store tænder de har! Vi kom af sted lidt forsinket dog, men fik en flot køretur gennem det australske landskab. Hestene blev vasket og ordnet og var klar til de forskellige væddeløb der skulle være den dag. Alle var pænt klædt på – undtagen os – da vi jo var med som staldpiger og efterhånden lugtede vi mere og mere af HEST. Fed oplevelse at se løbet, som dog kun varer små 60 sek. pr. løb. Det havde været en lang og god dag, men efter al det kørsel valgte jeg at overnatte hos Camilla og Gary.

Dagen efter blev jeg vækket af deres meget glade og friske hund som hedder ”Dog” – godt navn så er man ikke i tvivl om hvad det er for et dyr. Jeg havde en hyggelig dag i Paramatta med Camilla og Dog – hvor det meste af dagen gik med at kaste med bold. Ihhh, jeg vil have en hund, Axel.

Mht. min job situation er der ikke sket så meget nyt. Jeg har været til et interview hos Temp Team og de lovede at vende til bage i næste uge. Jeg var til min første samtale i torsdags. De ringede og spurgte om jeg kunne komme dagen efter, jeg hørte lige hvad hun sagde firmaet hed og måtte ellers hjem og lede efter jobopslaget. Flot – ud af alle de jobs jeg har søgt, havde jeg ikke fået gemt netop det opslag man bliver kaldt til samtale til. Jeg anede ikke hvad jobbet gik ud på. Det skulle vise sig at være held i uheld. De lovede at sende en mail med adresseoplysninger mv. senere så jeg havde dem aftenen før, men der kom intet. Google kunne ikke hjælpe mig og jeg kunne ikke finde opslaget på nettet. Næste morgen måtte jeg hoppe på færgen til Sydney og tage chancen. Samtalen var kl. 10 og kvart over ni havde jeg adressen i hånden – til dem som kender mig, er det her ikke lige ynglings situationen når AL skal til samtale. Sprang i en taxa og kom frem i tide. Det var simpelt hen et gruppe interview – kiggede godt nok også lidt da folk kom ind af døren og alle havde en samtale kl. 10:00. Okay, spøjst men nu spænder du hjelmen frøken Gordon og slår de andre af banen. Vi var en blandet landhandel alt fra jakkesæts drenge, asiatere som ikke kunne engelsk til over tatoverede fyrer med piercinger i hele ansigtet – og lille lyshårede mig. Min hjerne kørte på højtryk for at kunne huske hvad jobbeskrivelsen gik ud på men jeg var helt blank. Hvis jeg har søgt det må det have været noget med marketing så det kan jo kun være rigtigt. Pyramideopbygning af kunder for Citybank, ledelse af det ny-opbyggede salgsteam, motivation af salgsteamet til at danne flere salgsteams og på sigt en god hyre hvis du er god til det. Her kan du selv bestemme hvilke marketingstiltag du vil tage – inden for Citybanks rammer vel og mærke. Det tog 14 minutter så stod jeg ude på gaden igen og tænkte HVAD SKETE DER LIGE DER? Bare rolig fra nu af gemmer jeg alle opslag og ja, jeg sagde pænt nej tak til jobbet!

Fredag kom Camilla og Jason til Manly – og vi skulle på en hyggelig kajaktur rundt til de forskellige små strande i området. Lidt øm i armene dog, efter Fat Attack i torsdags, Pilates fredag og herefter 2 timers roning – godt det var weekend.

Lørdag morgen sagde vi farvel til Søren og Nikki, som skulle til Fiji og holde deres honeymoon inden turen går videre til NZ. Axels bukser lavede lige en ”Anton dine bukser er revnet” på arbejdet – og SÅ stod den på power shopping til hr. Bluhme. En tur i fryseren (alias biffen) og se ”Body of lies” og så var det ellers hjem på sofaen og slappe af i vores nye hjem.

Det er nu søndag morgen og Axel er stadigvæk i drømmeland… Forståeligt nok fordi sengen er fantastisk og vi sover nu med en rigtig dyne – ja det er de små ting som tæller her i livet 😉

Håber J-dag gik som altid og at smagen var som den plejer at være he he. Rigtig god weekend alle sammen.