Down Under

Fredag den 28. november:
Som I sikkert har læst på bloggen var vi til forpremiere på sidelinjen på filmen Australia med Nicole Kidman og Hugh Jackman i hovedrollerne for et stykke tid siden. Fredag måtte stor filmen ses efter mange blandede udtalelser i medierne. Vi valgt at booke billetter til ”Silverscreen”, hvilket er en biografklasse mellem guld og monkeyclass. Store sæder hvor du næsten kan være to i, egen vinkøler i det lille bord mellem stolene, tilkalde knap hvis du ønsker flere drikkevarer, mad eller søde sager – jo tak vi sad godt og var klar til en helaftensfilm 😉
Smuk natur, godt skuespil, lidt tynd historie, en smule for meget hollywood style, men alt i alt god underholdning – vi giver den 4 ud af 6 stjerner!

Lørdag den. 29. november:
Røde/hvide flag, duften af nylavede æbleskiver og vaniljekranse mødte os, da vi lørdag tog til Dansk Julebazar i den danske kirke. Der var en skøn summen af danske stemmer, børn der hyggede sig i børnetombolaen og lange køer ved madboderne. Dansk smørrebrød med en Tuborg til, rugbrød og wienerbrød, brunkager og vaniljekranse, lakridser eller måske lidt remulade og ristede løg?! – Ja der var alt hvad en dansker kunne komme til at savne ;D Vi prøvesmagte dog et par æbleskiver og fik købt lidt kirsebærsovs og rødkål til julemiddagen. Så bliver den da lidt dansk…
Vi fik sludret hist og pist, og jeg fik meldt mig ind i ”pigeklubben” som jeg nu skal til julefrokost med på næste lørdag i The Rocks. Skøn dag – og gud hvor er der mange danskere som ”lige” tog herned for et år…ja det blev så til 12+…! Don’t worry, vores plan er stadigvæk kun 1 år 😉

Søndag den. 30. december:
Skyerne var fordrevet henover natten og havde efterladt himlen klar og blå. Tasken var pakket og cowboy hatten sat på sned – turen gik til Blue Mountains. Vi hentede Matt på vejen og kørte et par timer ind i landet, hvor bjergene ligeså langsomt voksede op forude. The Tree Sisters stod ranke med den svage blålige dis omkring sig fra de mange eukalyptus træer.

The tree Sisters er 3 store klippe stykker (se billede) som har stor betydning for det oprindelige folk. Ifølge en aboriginal legende er det 3 smukke søstre som en anden aborigine høvding/stamme gerne ville have som sine koner. Søstrenes stamme ville ikke tillade det, så da kampen gik for sig mellem stammerne, forvandlede søstrenes medicinmand dem om til sten. Han blev dog slået ihjel under kampen og kunne derfor ikke ophæve fortryllelsen – og de tre smukke søstre var forstenet for altid.
I bjergene er der altid køligt, og mange australiere tager gerne til Blue Mountains over sommeren for at køle af og nyde stilheden og den smukke natur. Ja, jeg vil nu mene det føltes som en go’ dansk sommerdag, men hvad ved en nordbo også om varme ikke sandt 😉
Blue Mountains dækker af gode grunde et stort område og vi kørte videre og så flere små vandfald, og endte ved The Scenic railway.

Området her er en labyrint af gamle kulminer fra 1880’erne. Vi tog den gamle togvogn ned af bjerget som eftersigende er 45 grader stejl, men som føles mere som 90 grader!!! Vi endte i bunden af dalen, hvor vi gik en smuk tur rundt i den tætte skov af eukalyptus træer, lianer og sjove planter. En svævebane fik os let til tops igen og gav os det sidste udkig over The Blue Mountains. En meget smuk dag i hyggeligt aussie selskab i form af Matt og alle hans røverhistorier. Nu venter det store arbejde forude med at redigere og slette nogle af de næsten 200 billeder vi fik taget den dag 😉

Sidste nyt:
Jeg skal til samtale på torsdag hos GN ReSound (høreapparat firma) – en deltidsstilling fra januar til marts som marketings koordinator. Mit cv er blevet sendt ud til et dansk netværk, og her vendte den danske direktør tilbage med den mulige gode nyhed om et job. Jeg er naturligvis spændt på at høre mere om opgaverne – og om ikke andet er lidt erfaring bedre end ingenting ;D
Axel kæmper videre med de svingende opgaver og ikke mindst en meget speciel ledelse – han ser frem til juleferien den 19. december.
Ellers er der ikke sket så meget – vi er jo kommet ind i december måned, og jeg kan melde om manglende julepynt i gaderne hmmm, men vejret er nu med os og foråret er kommet (28 grader og sol). Take care!

Få dage til kalenderen viser december og julen kommer snigende. Og hvad er nu det…. Vores første julekort kom i går! Glimmer, nisseklistermærker og en bimlende skinger julemelodi spredte sig udover Sydney Road. Fantastisk!

Nu pynter vores første julenisse hjemmet – mange tak Maike 😉 I morgen, lørdag, skal vi til en dansk julebazar i den danske kirke. Her kommer vi forhåbentlig til at nyde lidt dansk juleknas og glögg. Men det vigtigste formål med i morgen er: Networking! Hvem ved, måske er der lige en som kan skaffe et job til fruen?!

Rigtig god weekend alle sammen – og pas på de vådevarer til alle jer med julefrokosterne forude. Haps haps haps, nu skal vi ha’ snaps!

I tirsdags var den røde løbe rullet ud….desværre ikke for os, men for Nicole Kidman og Hugh Jackman. Den nye stor film Australia er ud over, at være en kærlighedshistorie også en måde at tiltrække flere turister til det storslåede land på. Masser af kendte og mindre kendte (set med vores dansker øjne) promenerede ned af den røde løber efter de var ankommet i deres mørktonede biler.

Hugh Jackman er netop blevet nomineret til årets lækreste mand af det amerikanske blad People. Både han og Nicole skrev autografer og fik taget deres billede sammen med det særlig inviterede/udvalgte publikum. Vi fik nu et godt “kendis-sus” fra vores placering.

Ja, og til Jer McLeod’s døtre fans var “Terry” også at se på den røde løber. Thi hi.

Vi glæder os til at se filmen når den kommer i biffen her om en uge. Snupper dog lige James Bond på lørdag sammen med Camilla og Gary. Tænk nu er det snart weekend igen – gosh ugerne går hurtigt. Lige om lidt er det jo nytår – og det betyder besøg fra DK – jubii.

Lad mig se hvor skal jeg starte…hmm, jo i onsdags kom Camilla til Manly, og vi nød en varm og solrig dag på stranden – bare rolig mor vi havde masser af solcreme på 😉 Vi blev enige om at afprøve vores grill, og udråbte Axel til grill-mester og Camilla til hans første assistent. Sikke et måltid med den lokale slagters hjemmelavede pølser og alt hvad dertil hører – mums.

Torsdag, torsdag hvad pokker lavede vi der?! Jeg havde en hektisk dag i storcenteret – ja tror det eller ej ”mester shopperen” kørte sig selv helt ned i søgningen efter fine sko til væddeløbet om lørdagen. Det er nu officielt – mine lange smalle fødder passer ikke til australske størrelser ;( Efter 5 desperate timer – var en nødløsning fundet, men det krævede også indkøb af ny festtaske – ej hvor ærgerligt he he. Så var det hjem og være kreativ med malerpenslen. Ja stuen var lidt tom og upersonlig – men nu er der AL’s klatmalerier over det hele, så nu er den ”i det mindste” ikke tom længere. Video-hygge og take-away var et must efter en meget laaaang dag!

Fredag skulle Axel til rejsegilde på byggepladsen. Det var sjovt og anderledes – og han fik sagt hej til lidt flere som arbejder på byggeriet. Rejsegildet måtte ikke holdes på byggepladsen, da dette ville være lidt risikabelt med ca. 150-200 mennesker. Derfor blev det holdt i North Ryde Rugby Unions Klubhus – med barbecue, øl og vin i lange baner (c’, Idyllen blev dog lidt spoleret af et massivt røgslør over hele området da nogle brandmænd var i gang med at afbrænde brandbælter lidt længere nordpå. Dette for at gøre det lettere for dem at kontrollere eventuelle bushfires i løbet af sommeren. Uha uha.
Camilla ringede desperat og spurgte hvad jeg mon bedrev tiden med på sådan en dejlig solrig fredag. Jeg var lige blevet færdig i træningscenteret og stranden kaldte, men kunne hører i telefonen at vi havde af gøre med et 9-1-1 emergency tilfælde. Hun var i såkaldt kjole panik! 8 kjoler – men hvad skulle hun vælge til væddeløbet lørdag… Jeg hoppede i bilen og satte kurs mod Parramatta. Jah, så er det man tænker, ville man i DK kører til Fyn fra København for at hjælpe med et kjole valg?! Hernede virker afstande anderledes så ja det ville man 😉 Efter monster kø, vejarbejde og den almindelige myldretrafik var jeg fremme og klar til undsætning. Vi havde en god og resultatrig eftermiddag – hvilket også inkluderede ALs nye nytårskjole! Nice…
Hjem og lave mad til min ”indtægtskilde” (Axel) og en god flaske rødvin skulle der til. Ja, vi er vel i et af de største vin lande så der er meget der skal prøvesmages 😉

Lørdag = væddeløb i Rosehill/Parramatta
I frygt for at vi skulle overhøre vækkeuret, vågnede vi (nok nærmere mig) alt for tidligt! Vi havde derfor god tid til at få strøget skjorten og plastret tærende ind – tøser I ved hvad jeg mener… nye sko – lang dag – tak fordi vi har Compeed 😉 Det havde tordnet og lynet hele natten, men Camilla mente det ville ændre sig til lørdag. Det små regnede lørdag morgen og så noget gråt ud åh åh! Vi havde lige sat os ind i bilen på vej til Parramatta, da Camilla ringede. Væddeløbet er AFLYST pga. vejret! F.U.C.K. Hun fortalte at de (arrangørerne) ville sætte en rodeotyr op og noget live musik optræden – Øv øv så husk jeres cowboy bukser vi får en vaske ægte Country day i stedet for, sagde hun. Her sad vi fuldstændig dresset op til det helt store – til væddeløb klæder australierne sig altid fint på i jakkesæt / gallakjole etc. Jeg forsøgte ikke at lyde skuffet i telefonen – så det blev et: ”Nåh okay, jamen jo, vi er kørt men vi har noget skiftetøj til i morgen vi kan tage på hvis det er…!?!” Det skal lige siges, at en af Camillas venner endnu en gang havde tryllet og skaffet os et gratis hotelværelse på Hotel Waldorf – Stort tak til Jason 😉
”Ha ha ha, der fik jeg Jer” lød det gennem telefonen. Grrr bare vent Camilla vi skal nok få taget fusen på dig også!

Camillas kæreste Gary havde fået fedtet sig ind til 5 stk. V.I.P Members Lounge billetter til væddeløbet på Rosehill. Sikke en oplevelse! Stort set alle mænd er iført jakkesæt og kvinderne er i farverige kjoler med fjer eller hat i håret. Champagnen flød og der var en intens summen i Members Lounge. Udenfor hvirvler det med hvide papirlapper og neonfarvede tal blinkede i et væk – vi stod midt i bookmakernes mekka. Flere væddeløb var i gang over hele Australien og man kunne spille på det hele. Forvirringen brede sig hos os, så vi besluttede os for at sætte os på tribunen og se det første løb uden ”indsats”.
Camilla fortalte lidt om hvordan man kunne læse sig frem til om det var en dygtig hest, men vigtigere var det at vi SÅ på hesten. Vi sad bogstavelig talt og kiggede efter stærke lårbasser og kraftfulde overkroppe… Vi lavede vores egne uskyldige (og gratis) bud på hvilke heste der ville vinde – lad mig blot sige, øvelse gør mester.

Camilla tog os med ned i stalden for at hilse på Gary og alle hestene. Gosh jeg er blevet sej til det der hesteklapperi 😉 Vi havde besluttet os for, at vi ville putte penge på det sidste løb den dag og nu gik der taktik i den. Hvem skulle man gå til, hvilken hest skulle man vælge, og ikke mindst hvornår skulle man lægge sit bud. Oddsene ændrede sig sekund for sekund. Jeg valgt hest nr. 11 News Alert – ja en gang imellem må man jo ty til sit lykketal når gode råd er dyre. Axel valgte nr. 2 Wasted Emotions – da den før løbet var blevet udråbt til vinder. Dårligere odds, men hva’ pokker det gælder jo om at smage sejren ikk’! Vi lagde vores bud (både som vinderhest og bedste placering 1.,2. el. 3. plads), og skyndte os ud på tribunen – sikke et adrenalin kick man får når der pludselig er penge involveret… Kan pludselig godt forstå folk der gambler!
Løbet var i gang og man turde dårlig nok kigge ned på banen. Folk råbte og skreg i munden på hinanden – og alle holdt godt fast på deres hvide ”vinder” kuponer. Hest nr. 2 løb en ”hestemule” foran nr. 11 og blev løbets vinder = Axel!!!! Hvorfor var det så lige at man kun puttede 50 kr på dyret ?! Nåh, men vi var meget stolte over vores gevinster. Jeg havde vundet på placering og Axel på vinderhesten. Alt i alt gik vi ud med et overskud på 45 kr. – mange bække små – og husk øvelse gør mester. Camilla, hvornår skal vi af sted igen?!
Vi sluttede dagen af med middag på Waldorf og drinks på den lokale pub. Sikke en fantastisk dag vi havde – med eller uden rodeotyr 😉

Søndag formiddag stod den på shopping – IKEA ligger i Parramatta og der kan man købe rugbrødsblanding jubii 😉 Nej, vi manglede et sofabord og lidt havemøbler for at fuldende vores nye hjem. Inden da kørte vi lige forbi et par private garage salg (loppemarked), og her fik vi et gratis lille spejl og et billigt golfsæt til manden. Ak ja så ved jeg godt hvad vi skal de næste mange weekender…
Alt er nu samlet og underligt nok manglede der ikke en skue eller en dims – det er jo trods alt IKEA ting! Fantastisk!

Hvordan har Jeres weekend været?

TIL BRUGERNE AF BLOKKEN:
Nogle af Jer har kommenteret at vi ikke lægger nok billeder op, og ja det er for dårligt og vi ser straks på det. MEN nu hvor vi er ved brokkeriet så kommer der lige lidt herfra – hvor bliver alle Jeres breve af?! Det ville nu være så hyggeligt, at tømme postkassen og der lå et lille håndskrevet brev, postkort, gul lap hvad som helst fra Jer i DK. Skulle I påstå at ikke har adressen så kommer den sjovt nok lige her:

1/115 Sydney Road
2095 Manly
NSW
Australia

Vi savner Jer jo bare 😉

Så er det vist på tide I får lidt nyt fra Manly… Hmm, hvad er der sket siden sidst.

Den 4. November var der Melbourne Cup – hvilket er årets største hestevæddeløb i Australien. I Melbourne er det en national fridag! Alle iklæder sig gallatøj og pigerne skal helst have hat eller fjer i håret. Mary var altså godt opdraget hjemmefra hi hi. Axel skulle se løbet på arbejdet, hvor de fik en halv time fri til at drikke en øl og lægge deres indsats på de heste de nu troede der ville vinde. Camilla, min veninde, inviterede mig bag kulisserne til et andet stort væddeløb 3 timers kørsel ind i landet. Hendes kæreste Gary (som er staldformand på en af de største væddeløbsbaner i området) skulle have et par heste med i løbet. Jeg stod op kl. 5 (gab) for at være klar i stalden og få hestene ombord i hestetraileren. Holdt mig pænt på afstand – gosh det er nogle store tænder de har! Vi kom af sted lidt forsinket dog, men fik en flot køretur gennem det australske landskab. Hestene blev vasket og ordnet og var klar til de forskellige væddeløb der skulle være den dag. Alle var pænt klædt på – undtagen os – da vi jo var med som staldpiger og efterhånden lugtede vi mere og mere af HEST. Fed oplevelse at se løbet, som dog kun varer små 60 sek. pr. løb. Det havde været en lang og god dag, men efter al det kørsel valgte jeg at overnatte hos Camilla og Gary.

Dagen efter blev jeg vækket af deres meget glade og friske hund som hedder ”Dog” – godt navn så er man ikke i tvivl om hvad det er for et dyr. Jeg havde en hyggelig dag i Paramatta med Camilla og Dog – hvor det meste af dagen gik med at kaste med bold. Ihhh, jeg vil have en hund, Axel.

Mht. min job situation er der ikke sket så meget nyt. Jeg har været til et interview hos Temp Team og de lovede at vende til bage i næste uge. Jeg var til min første samtale i torsdags. De ringede og spurgte om jeg kunne komme dagen efter, jeg hørte lige hvad hun sagde firmaet hed og måtte ellers hjem og lede efter jobopslaget. Flot – ud af alle de jobs jeg har søgt, havde jeg ikke fået gemt netop det opslag man bliver kaldt til samtale til. Jeg anede ikke hvad jobbet gik ud på. Det skulle vise sig at være held i uheld. De lovede at sende en mail med adresseoplysninger mv. senere så jeg havde dem aftenen før, men der kom intet. Google kunne ikke hjælpe mig og jeg kunne ikke finde opslaget på nettet. Næste morgen måtte jeg hoppe på færgen til Sydney og tage chancen. Samtalen var kl. 10 og kvart over ni havde jeg adressen i hånden – til dem som kender mig, er det her ikke lige ynglings situationen når AL skal til samtale. Sprang i en taxa og kom frem i tide. Det var simpelt hen et gruppe interview – kiggede godt nok også lidt da folk kom ind af døren og alle havde en samtale kl. 10:00. Okay, spøjst men nu spænder du hjelmen frøken Gordon og slår de andre af banen. Vi var en blandet landhandel alt fra jakkesæts drenge, asiatere som ikke kunne engelsk til over tatoverede fyrer med piercinger i hele ansigtet – og lille lyshårede mig. Min hjerne kørte på højtryk for at kunne huske hvad jobbeskrivelsen gik ud på men jeg var helt blank. Hvis jeg har søgt det må det have været noget med marketing så det kan jo kun være rigtigt. Pyramideopbygning af kunder for Citybank, ledelse af det ny-opbyggede salgsteam, motivation af salgsteamet til at danne flere salgsteams og på sigt en god hyre hvis du er god til det. Her kan du selv bestemme hvilke marketingstiltag du vil tage – inden for Citybanks rammer vel og mærke. Det tog 14 minutter så stod jeg ude på gaden igen og tænkte HVAD SKETE DER LIGE DER? Bare rolig fra nu af gemmer jeg alle opslag og ja, jeg sagde pænt nej tak til jobbet!

Fredag kom Camilla og Jason til Manly – og vi skulle på en hyggelig kajaktur rundt til de forskellige små strande i området. Lidt øm i armene dog, efter Fat Attack i torsdags, Pilates fredag og herefter 2 timers roning – godt det var weekend.

Lørdag morgen sagde vi farvel til Søren og Nikki, som skulle til Fiji og holde deres honeymoon inden turen går videre til NZ. Axels bukser lavede lige en ”Anton dine bukser er revnet” på arbejdet – og SÅ stod den på power shopping til hr. Bluhme. En tur i fryseren (alias biffen) og se ”Body of lies” og så var det ellers hjem på sofaen og slappe af i vores nye hjem.

Det er nu søndag morgen og Axel er stadigvæk i drømmeland… Forståeligt nok fordi sengen er fantastisk og vi sover nu med en rigtig dyne – ja det er de små ting som tæller her i livet 😉

Håber J-dag gik som altid og at smagen var som den plejer at være he he. Rigtig god weekend alle sammen.

Så er det vist blevet tid til lidt info om mit arbejde (c’, Jeg startede for 14 dage siden hos Health Projects International – som er en rådgivende tegnestue der har specialiseret sig i Health Care og alt fra projektering, detaljering og rådgivning af og om hospitaler. Det er hovedsageligt i australien, men HPI er også ved at opbygge en afdeling i Dubai. Virksomheden er noget mindre end jeg er vant til hjemmefra, men folk er søde og jeg begynder så småt at føle mig hjemme (c’,

Mine opgaver skal (og gør så småt allerede) bestå i at servicere “the builders” med den information de skal bruge – og helst inden de mangler den. I Australien er det hele lidt på hovedet, da det er entreprenørene der bestemmer (i sidste ende) og ikke arkitekten, ingeniøren eller rådgiveren. Dette betyder at HPI skal bistå entreprenøren i at bygningen overholder de lovmæssige krav og i øvrigt også prisen.

Det har i det hele taget været en udfordring at starte på job.. Både på grund af sproget, de nye omgivelser, et nyt projekt men også fordi at jeg endte med at starte 2 uger før planlagt. Søren skulle jo nå at sætte mig ind i opgaverne, hvilket selvsagt var (og er) nemmere når han nu er dansk (c’,

Projektet, jeg er startet på, er opførelsen af Macquarie University Private Hospital som ligger i en forstad til sydney, kaldet North Ryde. Projektet er cirka 12000 m2 og de er stort set færdige med råhuskonstruktionen nu. Så jeg skal nok få mit at se til når Søren stopper på torsdag (c’, Forhåbentligt bliver det rigtig lærerigt og jeg synes allerede nu at jeg er ved at være rimelig godt inde i projektet. (c’,

Håber i har det godt der hjemme (c’,

Hurtig update….

2 x medlemskab til det lokale fitness center ” New Image” er købt. Så nu skal vi rigtig i gang med at trimme vores danske spæk.
I går var vi til vores første “Fat Attack” time, med løbende rotering mellem forskellige poster. Mavebøjninger, vægtløftning, step, løb mv. Super sjov time og vi var begge godt røde i hovedet da vi ramte bruserne.

Standarden er en NOGET anden end den man kender fra Fitness DK. 80 m3 til 8 forskellige holdtyper, løbebånd + kondicykler, alm. træningsmaskiner, vægt til de tunge drenge – alt dette inkl. omklædningsrum og reception. Pyha der er godt pakket – og så koster det mere end et medlemskab hos Fitness DK ha ha ha de ved hvordan det skal gøres.

Tirsdag står den på boksning og måske (hvis jeg kan lokke den gamle mand med til) en omgang Pilates…. Weekenden byder på en tur til Bondi Beach, hvor vi skal se på sandslotte langs kysten – ca. en kilometer med skulpturer af sand! Herfter står den på Søren og Nikkis farvel-fest nede i byen.

Rigtig god weekend alle sammen – I fortjener det sikkert!

Så kom den første lønseddel og det skulle fejres med en tur på Outback. Sidste sommer da vi var i USA, stiftede vi bekendtskab med dette fantastiske spisested. Er man til STORE bøffer – så er man til Outback. Med vores nye smarte navigator var vi klar – ja vi kørte faktisk en time ind i landet for at finde vores saftige bøffer. Halleluja… det var hele turen værd. Vi startede med et Blooming Onion (et ”must have” når man er på Outback – se billede), og herefter tændes der julelys i Axels øjne, da vores bøffer blev serveret. Det var ikke meget samtale vi fik ført os, da alle Axels sætninger kun kunne starte med ”Nøj, hvor er det fantastisk… Jamen, prøv lige at overvej størrelsen på denne her bøf…. Fuck hvor er det godt”. Så fra nu af går vi på vegetar-restauranter, hvis vi skal snakke sammen 😉
Deres dessertkort ”kom jeg til” at falde over, og sjovt nok havde de den samme dessert som i USA – Chocolate Thunder from DownUnder. Ved ikke hvor vi fandt pladsen, men vupti og så var den nede! Så skal I til USA eller Australien, så prøv at finde den nærmeste Outback – I bliver ikke skuffede! Vi sov TUNGT og godt fredag aften.

Lørdag morgen kom Matt og Camilla kl.11, og hentede de to spændte skolebørn som var klar til en tur i Taronga Zoo. Eftersom Matt arbejder der, var vi heldige at kunne komme gratis ind og få en V.I.P. tur rundt i haven. Taronga Zoo ligger på et bjerg med udsigt ind over hele Sydney – meget betagende. Fordi haven ligger på et bjerg bevæger man sig op og ned, hvilket giver en anderledes og mere eksotisk atmosfære. Matt (som underviser skolebørn i dyrenes trivsel og levemåde) var den perfekte turguide. Han vidste noget om alle dyrene og kunne fortælle gode røverhistorier om de forskellige ”udbryderkonger” de har haft gennem årerne. Vi kom med op i deres undervisningslokaler hvor de har dyr man gerne må klappe. Her fodrede vi kænguruer, emuer, klappede slangen og aede mini saltvands krokodillen. Koalaen var ikke lige i humør til selskab, hvilket resulterede i at Matt fik et par rifter på hånden efter et godt dask – smut pomfrit! Vi mødte en af de andre dyrepassere som havde med orangutangerne at gøre. Hun mente helt bestemt vi skulle komme med ind og sige hej til hendes frække rødhårede veninde. Dyrepasseren Lou gav hende en sweater ind gennem buret, som hun kiggede lidt på hvorefter hun trak den overhovedet – 1,2,3 vupti. Men det passede ikke frøkenen at vi andre snakkede, hun ville lege tovtrækkeri med sweateren gennem buret. Nøj, hun var stærk! Fed, fed oplevelse – Thank you Matt! Alle deres edderkopper springer jeg let hen over her – det kribler og krabler stadigvæk bare ved tanken ahhh!

Så var det hjem og få en kold øl i haven inden den stod på middag og drinks i Sydney. Vi spiste i havnen og havde et flot udsyn over hele havnen og til et stort velgørenheds optog. En 5 km gå tur gennem Sydney iført et pink kostume – en ”Støt brysterne” event.
Matt kender DJ’en på en af byens natklubber, så her smuttede vi også lige ind af V.I.P. indgangen – åhh det kan man godt blive forvent med he he he. Efter en heldags vandretur op og ned i zoo’en var stængerne ikke lige til disco-dans. Vi smuttede ovenpå til et par omgange pool. Dejlig dag med mange indtryk.

I dag søndag stod den på ”stegt pattegris” på stranden – ja man kan jo ikke rende rundt og være dansker bleg 😉 Afprøvning af vores nye videokort – Untraceable, okay film! Ja, og nu er vi lige kommet hjem fra en aften tur i Manly, hvor vi så alle de små pingviner som kommer op bestemte steder på stranden – små og nuttede. Så nu er det godnat herfra – håber I også har haft en fed weekend, vores var jo ikke mindre end fantastisk.