Down Under

Et mobilt bredbånd er super smart, specielt når man sådan skal rejse rundt og ikke ved hvor i landet den næste nat bliver… der er dog kun et minus, dækningen er ringe eller lad os bare sige det som det er IKKE EKSISTERENDE! Derfor behøver I ikke bekymre Jer hvis I ikke hører fra os (mobil, mail, blog mv.) så er vi blot uden for lands lov og ret 😉

Vi er endt i en lille by kaldt Mallacoota (små 500 km fra Melbourne), skøn fredsfyldt by med rig mulighed for at finde sin indre fisker, hvis det skulle være kaldet. På den lokale café forhørte vi os om et internet sted i ”byen” – et bredt smil bredte sig på den unge ekspedientens ansigt: ”Bredbånd – nej der må I nok komme tilbage om et par år, I skal tættere på Melbourne for at finde noget netværk”. Så når I læse dette indlæg er det fordi vi har ramt civilisationen…

Tilbage til vores tur – dag 2.

Som nævnt skulle vi jo på en 3 timers hvalsafari – og hvilken oplevelse! Vi skulle ikke sejle særlig længe før dyrelivet begyndte at vise sig. Store flokke af havørne svævede lydløst rundt på udkig efter deres næste måltid. Vi fik også besøg af en vaske ægte Albatros – og my god et vingefang den kan fremvise.

Begejstringen ville ingen ende tage, da Hr. Skipper sendte os ud i stævnen for at se delfiner. 15-20 delfiner morede sig med trykbølgerne fra båden som giver dem ”et gratis lift” – super smukt og sjovt syn. Båden gyngede godt og efter at have stået og filmede delfiner med hovedet ned ad en halvtimes tid, var vi blevet noget blegnæbet. Men der var ingen tid til at sunde sig, fordi der langt ude kom det første ”pust” – og et til og et til. Hvalerne som på denne årstid er på vej ud for at finde sig en mage har fart på. De skal op til varmere vande ved Great Barrier Reef. Først en gang til oktober/november kommer de tilbage til Jervis Bay – og det skulle, ifølge bemandingen om bord, være et syn uden lige. Hvalerne kommer ind i Jervis bugten og har masser af tid til at lege og lave flotte krumspring. Klart et syn værd hvis I skulle komme på disse kanter. Vi nød dog synet af hvalerne (som nu kun var små 50 meter fra os) der kom op til luft og lige vinkede lidt med halen til os.
Da vi ramte landjorden 3 timer senere var vi så mange oplevelser rigere og desværre også en del blegere – men det var det hele værd 😉

Turen gik videre til Narooma, en lille by som uden tvivl er omgivet af smuk natur og masser af oplevelses muligheder….men vi ramte ind i muren af regnvejr og fandt det første og det bedste motel at søge ly på.

Dag 3.

Regnen var stadigvæk ikke stoppet så vi besluttede os for bare at komme derud af. Undervejs så vi mange marker med vilde kænguruflokke, store vraltende grupper af pelikaner og smukke sorte svaner – ja begejstringen er heldigvis lige stor hver gang.

På vores rute ramte vi byen Eden som er en gammel hvalfanger by. Tilbage i 1800 tallet var det tilladt at fange hvaler. Byen var kendt for at gøre brug af spækhuggerenes hjælp til at indfange hvalerne. Spækhuggerne fik hvalernes læber og tunger som tak for hjælpen!!! Her på billedet ses Old Tom som var spækhuggernes leder og som nu er udstillet på det lokale hvalmuseum.

Regnvejret stilnede først af ved 4 tiden, da vi nåede byen Mallacoota. Vi indlogerede os hos Wolfgang – en lokal østrigere som lejer små hyggelige hytter ud. Efter en lille gåtur i byen stødte vi ind i et ældre australsk par som havde mange gode ideer til hvad og hvor vi skulle tage hen på deres store kontinent. Skønt med lidt indfødt input, selvom vi nu hverken har tænkt os at køre tværs over the Nullarbor Plains eller blive guldgravere i Kalgoorlie i den vestaustralske ørken.

Dag 4.

Nu regner det igen, så missionen i dag er at gå en lang tur i fiskerbyen, og nå lidt videre mod Melbourne. Til Jer der følger med på kort så krydsede vi statsgrænsen til Victoria i går, og regner med at spise frokost i Orbost.

Vi håber I har nydt pinsen og fridagene – vi har hørt solen bare bager ned over DK pt. Vi kan jo ikke tillade os at være misundelige, men skænk os en tanke når I sidder i T-shirt og vi render rundt med hue og vanter!

Det er nu blevet morgen i Huskisson og vi har lige været nede og se (fotografere!) morgensolen stå op. Det er dejligt at tage hul på dag 2 i vores nye eventyr med et morgenfrisk vindpust, og en tur på stranden med frøken Gordon og kameraet. Om lidt går turen til den lokale café, hvor morgenmaden, kaffen og planlægningen af dagens rute skal foretages. Men inden vi forlader Huskisson og Jervis Bay skal vi på endnu et lille eventyr før landevejen indtages – vi skal på en 3 timers hvalsafari (I går så de 5 hvaler!).

Dag 1 på turen herned startede med afskedskaffe og frokost med Camilla på vores favorit sted i Manly; café Steyne i den sydlige ende af stranden. Med fuld oppakning vinkede vi farvel til Manly omkring kl. 13, og satte kursen sydover. Første stop var Kangaroo Valley som (til trods for regn, rusk og tåge) virkelig ER et besøg værd! Utrolig smuk natur med små snørklede veje igennem dalene og bjergene. K.V. er dog ikke fyldt med kænguruer som navnet antyder, og vi satte derfor hurtigt kursen mod Jervis Bay.

Vi ledte længe efter en sted at overnatte, og i vores iver endte vi inde i den store naturpark som ligger omkring den sydlige del af J.B. Vi var sikre på, at vi nok skulle når frem til et hyggeligt, lækkert og spændende sted, men da den lille asfaltvej blev til en endnu mindre grusvej og der ikke var et levendevæsen i miles omkreds – besluttede vi os for at vende om (c’, OG der stod den så! KÆNGURUEN! Lige ved siden af bilen i lyskeglen stod en stor flot kænguru og gumlede løs, mens den roligt holdt øje med os og ørerne på resten af skoven. Fantastisk at være så tæt på en vild kænguru – disse oplevelser håber vi der kommer mange flere af. Efter denne utrolige naturoplevelse kørte vi tilbage mod civilisationen, men måtte have hjælp af mr. Navi før vi fandt til Huskisson og det fine beach motel. Roger over and out – nu skal vi se hvaler!

Uha uha hvor skal vi starte og hvor skal vi slutte… 3 er nu blevet til 2, da vi i går tirsdag satte frøken Mygent ombord på flyet mod KBH. Hun har dog kameraet fyldt med gode ferieminder i form af en aktiv dag ved the Blue Mountains, ture til Sydney, tøsehygge med manicure og shopping i Manly inkl. prøvesmagning af mokka på diverse kaffebarer mv. Naturligvis gik turen også forbi Zoo’en, hvor Matt endnu en gang hev sin indre Steve Irvin frem, og fortalte levende om alle havens dyr til Maikes store begejstring.

Man må vel også lige nævne, at vi på turen til the Blue Mountain drejede forbi Megalong Valley (ja, det hedder den faktisk!), og her mødte vi Hr. og Fru. Kænguru i det fri. Hegnet er til deres beskyttelse fra vejen. Vildt syn!

Den sidste uges tid har nok mest stået i loppemarkedets tegn. I den forgangne weekend har vi afholdt vores første (og nok også eneste) australske Garage Sale. Masse produktion af hjemmelavede løbesedler blev sat op i hver en lygtepæl, opslagstavle og opgang vi kunne komme i nærheden af.

Lejligheden blev omdannet til et showroom med ”røde” priser på hver en lille dims. Maike blev kostet tidligt op lørdag morgen, da hendes seng naturligvis også var til salg…og hun måtte vente i spænding på om hun havde noget at sov i ved aften tid. Vores første dag gik godt, og vi var nu kampklar til endnu en dag med ekstra nedsatte priser.

Axel tog plads på fortovet i en skøn kongeblå salgsbar campingstol, og med at venligt nik over bogkanten lokkede han folk inden døre til Frøken ”kom-og-gør-en-god-handel”. Da dagen var ovre og vi havde fået presset vores kærer naboer så meget på som muligt, var det tid til en velfortjent frokost som Camilla havde klargjort i det fri til de trætte handelsfolk. Vi kæmper pt. stadigvæk med, at få solgt de sidste store ting og håber på at nogle bider på krogen nu hvor det hele koster 0 kr – bare det bliver afhentet senest i morgen torsdag! Gulvmanden kommer fredag og skal rense tæpperne, og lørdag skal vi overdrage lejligheden TOM. Alt i alt er vi nu godt tilfredse med salget specielt set i lyset af timingen og tidspres…

Alt i mens vi har opholdt os inden døre har mange af jer spurgt til vejrforholdene her i NSW. Heldigvis har vi ikke været så hårdt ramt som de billeder der blev vist i dansk tv. Dog har weekendens storm sat sine spor på turisternes ikon strand Manly Beach.

Bølgerne rullede ind i hold lørdag, og da højvandet kom ved aftenstid, var der ingen strand at se overhovedet. Stormen stod på i over et døgn og vi gik en aftentur langs ”stranden” for at se de mægtige bølger. I DK sender vi ungerne ud hvis den første sne falder, her sender man ungerne ud til et gratis brusebad. Bølgerne slog ind mod muren langs kysten gav det høje kaskader af vand som ungerne morede sig med – lidt vildt, men okay selv den snart 30 årige måtte også ud og lege 😉

Skaderne på stranden skar i øjnene dagen efter… Alle de populære volleyball net var iturevne eller væk, sandet var forsvundet og havde efterladt dybe kløfter på vores ellers glatte og jævne strand. Store sten var kommet til syne og mange meter gelænder var revet bort. De eneste som ikke så ud til at bekymre sig om skaderne var de evige surfere som blot var glade for at kunne komme ud og ”ride” på bølgerne igen.

Dette er sidste indlæg fra unit 1 – 115 Sydney Road i Manly – søndag drager vi ud på nye eventyr og glæder os til at dele de næste 50 dages rundrejse med jer. Skulle nogle af jer have nogle ”must see” steder undervejs så sig endelig til – vi er altid åbne for en lille afstikker på ruten.

Hyg jer så længe!

Vores sidste gæst har naturligvis også haft booket de to lokal guider til rundvisning af både Manly, Sydney og i de kommende dage også Northern Beaches, Blue Mountains mv. Frøken Mygent blev fredag ført gennem Sydneys gader og nød en lækker frokost i den evigt summende Darling Harbour. Herefter snuppede vi endnu en tur i det store akvarium, hvor vores gæst lod sig dupere af de smilende dugongs (søko) og de farverige fisk. Axel var dog et stort smil, da han så de små hurtige svømmere var hjemme og villig til at posere for kameraet – hr. & fru Næbdyr.

Lørdag stod den i ”bøffernes”tegn. Dvs. vi startede med et par timers ægte rugby kamp på vores lokale station – Tøffe, Helveg go home, de her drenge havde lidt mere muskulatur på lamselårerne 🙂 Axel havde naturligvis taget sit paparazzi objektiv med, hvilket Maike og jeg gjorde brug af … man kan jo komme helt tæt på! Efter sådan en ”mundfuld” var vi blevet sultne, og hvad mere oplagt end at tage på Outback og få en STOR steak. Som altid kunne vi trille hjem – og sov godt og tungt natten igennem.

I dag skulle de to konstruktører på ”nørdetur”, og jeg snuppede en skøn ukulturel dag på stranden. Men efter sigende fik de taget færger både til Parramatta, Darling Harbour, Miltons Point inkl. en vandretur rundt om operaen, hvor eftermiddagssolen kastede lange kunstneriske skygger over den smukke arkitektoniske bygning. Og tager jeg ikke helt fejl har de nydt en fagligt berigende dag kombineret med masser af to-go kaffe…

Vi ved der var mange af jer som havde store arrangementer denne weekend og håber at det danske vejr artede sig. Vi er heldigvis (7,9,13) inde i en god stime af solskinstimer, så i morgen skal vi på heldagstur til The Blue Mountains.

Til sidst får i dagens solopgang i Manly (c’,

Igår var en fantastisk dag.. Vi hentede nemlig min veninde og sidste logerende, Maike, i lufthavnen – og hun var frisk (efter omstændighederne,) og havde haft en god og lang tur fra Danmark. Så turen gik rimelig hurtigt direkte mod Manly og kun med en kort de-tour omkring operaen ”by-night” før vi parkerede foran Sydney Road 115. Resten af aftenen gik med røverhistorier fra både DK og Aussie-land, og det var dejligt at høre nyt hjemme fra foråret.

I dag startede vi med ægte aussie brunch og rundvisning i Manly. Især stranden gjorde stort indtryk og vi måtte straks have sand mellem tæerne (c’, Vandet er stadig fantastisk og vi planlægger at tage ned og snorkle i morgen.

Vi nåede også til Shelly Beach, nød udsigten over vandet, naturen, surferne og på vejen tilbage så vi en stor Water Dragon før vi tog færgen mod Sydney. Vi måtte jo lige vise et af verdens største bygningsværker frem, når der nu er kommet endnu en bygningskonstruktør til landet, hehe..

Vi glæder os nu til, at vise en masse mere af Sydney og omegn frem i de næste to uger – inden vi selv drager ud på nye eventyr….

Forresten, vi kan nu annoncerer vores hjemkomstdato til DK – den 28 juli….. i år he he.

I morges var vi begge tidligt oppe, da der var et billede som jeg bare “måtte tage” inden vi skal drager ud på vores rejse rundt i Australien. Operaen i solopgangen!

AL har ellers normalt ikke den store trang til at stå op kl. 04.15, og specielt ikke en mandag morgen hvor hun har fri!, men operaen og en smuk solopgang kunne nu alligevel godt lokke hende ud af sengen (c’, Super flot og helt sikkert det hele værd!

Her ses Hr. & Fru Danmark i deres matchende campingstole… (c’,

Lørdag aften væltede regnen ned efter en ellers skøn solrig lørdag…udsigten til en meget våd søndag virkede faretruende nærliggende. Efter et par timers ubeslutsomhed valgte vejrguderne dog, at sætte sol og blå himmel på søndags-programmet, og da vi skulle tilbringe dagen i det fri kom der ingen beklagelse fra os af. Sammen med 7 andre Aussie’er skulle vi nemlig til lokalopgøret i australsk fodbold mellem the Svans og the Tigers. Matt gennemgik hurtigt reglerne for os, så vi ikke skulle sidde som to spørgsmålstegn i 2 timer. 4 halvlegene, 17 spillere på hvert hold, rund bane, aflang bold som skal sparkes op i luften, 2 slags mål, stor forvirring, ingen røde eller gule kort, men masser af brutal tackling – tja det er vist basis. Nåh, ja så skal det vel også lige nævnes for pigernes skyld, at det er 17 veltrænede mænd iført meget korte shorts 😉
Den store forvirring på banen bestod i den evigt ”beskedgivning” fra sidelinjen. Hvert hold har ansat løbere som gennem hele spillet fiser frem og tilbage mellem spillerne og træneren med taktik beskeder – alt imens vanddrengene løber ind og ud for, at forsyne spillerne med væske. Udskiftning af en spiller sker også løbende – så ja som I nok kan forstille Jer…stor forvirring for to stakkels danskere. I pausen var Matt på banen igen med instrukser om ”den rigtige” football lunch. Friture- elskende som de er, bestod den af: pomfritter, varm meat pie, en pose chips og kold øl!

Der var stor jubel på vores del af den solrige tribune, da Matts hold ”the Swans” løb af med sejren. Efter spillet blev dørene åbnet til den ovale græsbane, og alle tilskuerne kunne nu komme ned på banen, og med deres medbragte footballs, blev området hurtigt forvandlet til en stor skydebane. Med solen i øjnene var det bare om at holde øje og beskytte hovedet for de hurtigt susende bolde som fór gennem luften. Åbenbart er det en ”tradition”, at efter en kamp skal man kæmpe sig ud modsat af hvor man sad. Sjov tradition, men ikke helt ufarlig. For at dulme nerverne måtte vi ind på den nærmeste pub og skåle på vores ”uskadthed” ha ha. Det var en skøn dag og herligt at se en af Australiens største sportsgrene. Vi håber også vi kan nå at se en rugby og cricket kamp.

Uhaaa! SÅ havde vi besøg af vores (hvad jeg troede var) første uvelkomne ven med 8 ben og lidt for meget hår!!!!
Her stod jeg godt morgentræt og lavede morgenmad og kæmpede for at slå to små kakelakker, som pilede af sted henover køkkengulvet, ihjel. Alt imens jeg jagtede dem blev jeg overvåget af Mr. Spider! Yak yak og efter en helt masse hop og kuldegysninger løb jeg ind og vækkede Axel (som havde glædet sig til at sove længe… beklager) og fik kastet et ham i et par sko og givet ham briller på så han kunne se vores køkken ven KLART og TYDELIGT!
Ved ikke om det var en blanding af skræk eller klogskab, men for lige at forsikre sig om at det ikke var en farlig fætter som havde beluret mig, tog han et foto af krabaten inden den efter mine meget klare indstrukser skulle DØ!
Slamberten var heldigvis selv morgentræt og kæmpede ikke voldsomt imod sålen af str. 44 som ramte uden varsel efterfulgt af en ordentlig omgang indsektspray.
Pyha, lettet sagde jeg til Axel: ” Ja vi skulle vel have en uventet gæst før eller siden”. Et lille smil bredte sig på hans læber og jeg kunne regne ud det var kun den første jeg kendte til – arghhhhhh!

Her er han så – Mr. Spider aka. Mr. Huntsman Spider! Stor og behåret, men eftersigende ganske ufarlig. (Billedet kommer til sidst så eventuelle sarte sjæle, selv kan beslutte om de tør kaste et blik på vores nu afdøde “husven”).