Vores sidste gæst har naturligvis også haft booket de to lokal guider til rundvisning af både Manly, Sydney og i de kommende dage også Northern Beaches, Blue Mountains mv. Frøken Mygent blev fredag ført gennem Sydneys gader og nød en lækker frokost i den evigt summende Darling Harbour. Herefter snuppede vi endnu en tur i det store akvarium, hvor vores gæst lod sig dupere af de smilende dugongs (søko) og de farverige fisk. Axel var dog et stort smil, da han så de små hurtige svømmere var hjemme og villig til at posere for kameraet – hr. & fru Næbdyr.


Lørdag stod den i ”bøffernes”tegn. Dvs. vi startede med et par timers ægte rugby kamp på vores lokale station – Tøffe, Helveg go home, de her drenge havde lidt mere muskulatur på lamselårerne 🙂 Axel havde naturligvis taget sit paparazzi objektiv med, hvilket Maike og jeg gjorde brug af … man kan jo komme helt tæt på! Efter sådan en ”mundfuld” var vi blevet sultne, og hvad mere oplagt end at tage på Outback og få en STOR steak. Som altid kunne vi trille hjem – og sov godt og tungt natten igennem.

I dag skulle de to konstruktører på ”nørdetur”, og jeg snuppede en skøn ukulturel dag på stranden. Men efter sigende fik de taget færger både til Parramatta, Darling Harbour, Miltons Point inkl. en vandretur rundt om operaen, hvor eftermiddagssolen kastede lange kunstneriske skygger over den smukke arkitektoniske bygning. Og tager jeg ikke helt fejl har de nydt en fagligt berigende dag kombineret med masser af to-go kaffe…

Vi ved der var mange af jer som havde store arrangementer denne weekend og håber at det danske vejr artede sig. Vi er heldigvis (7,9,13) inde i en god stime af solskinstimer, så i morgen skal vi på heldagstur til The Blue Mountains.

Til sidst får i dagens solopgang i Manly (c’,