Fraser Island
De 3 glade danskere var nu i den lille by Harvey Bay og fik indlogeret sig på det forudbestilte Place Backpackers. Vi havde booket et rum til 3, men da vi kom hjem fra en god middag sad der pludselig en pige i underkøjen! Jamen halløjsa du må vist være gået forkert?! Vi havde efterladt computer, pas mv., da vi troede værelset var vores, og blev naturligvis lidt beklemte over vores ”sløsethed”. Heldigvis ville pigen bo på et pigeværelse så da hun ikke havde det store held med at smide Axel ud, måtte hun selv finde en anden køje og vi endte med værelset for os selv uden flere uventede gæster.
Klokken syv var der pickup og vi hoppede på bussen mod vores 2 dags tur til Fraser Island. Fraser Island er Australiens største sandø med de sidste ægte vildtlevende dingoer. 
Øen har mange smukke facetter. Frodig tropisk regnskov, 120 km lang ”motorvej” på stranden, udsigtsposten Indian Head, grønne søer, kridhvide strande og 400 år gamle kæmpe træer. Vores chauffør fra Fraser Explorer Tours var en ægte Ranger. Han var opvokset på øen og kendte den ud og ind – kendte til alle de sjove lokale historier og kunne tilmed fortælle hvordan det var at gå i skole med Aborinerne (australske stammefolk). 
Hans eneste regel var: husk sikkerhedsselen! Jo tak, det huskede man helt naturlig når bussen fræsede ned ad stranden med 100 km i timen og fløj over sandbunkerne. Vi vandrede gennem den smukkeste regnskov og prøvede at fortrænge vores Rangers ord… Sæt jer ikke ned, gå ikke væk fra stien, tjek jeres tær og hold øje med skoven. Han fortalte om alle de farlige edderkopper, de vilde dingoer, giftige slanger i skovbunden og i floden, de små blodsugende iler osv. – men ud over det skulle vi bare nyde det og glæde os til frokosten som ventede på den anden side af regnskoven. Pyha meget smukt, men mentalt udmattende for de 3 danskere som kun kender til den harmløse sno eller den ondsindede hveps fra DK.
Fin indlogering på øen med en skøn pool, hvor vi lige kunne sludre lidt med de andre på turen. Utrolig smuk tur og et klart MUST SEE, når man er på disse kanter, dog er 2 dage et minimum. Fantastisk ø!!!
Endnu en varm nat på Palce Backpackers og en yndlings restaurant rigere. Ja, den var så god, at vi måtte tilbage næste morgen til morgenmad. Efter lidt brochure læsning fandt vi ud af, at der lå et lokalt haj museum i byen. Efter vores dykkertur i Cairns uden forbipasserende kæmpe hvidhajer – måtte det besøges da det havde en frosset hvidhaj i sin udstilling. 
Det er lang tid siden, at nogen af os har besøgt et så…ja hvad skal jeg sige… 80’er artigt museum ha ha ha. Nu er det set og vi vurdere at det ikke er noget man behøver at inkludere i sin turplan – men sjovt at se en ægte ”Great White”.
De sidste dage
På vej mod Brisbane tog vi små afstikkere fra hovedevejen ind til hyggelige havnebyer. Havde vi kørt i en 4-hjulstrækker, kunne vi have kørt det meste af vejen på selve stranden – ligesom på Fraser Island. En by som bare skal ses er Noosa – Noosa Heads. Mette og jeg kunne blot ved en lille køretur gennem byen, se os selv sidde og nippe til et koldt glas hvidvin og promenere i vores aftenkjoler langs de Monaco-artige lejligheder og luksus yachts….ja ja Axel rystede også bare på hovedet og skyndte sig at kører videre mod Brisbane 😉
I Brisbane bør man booke hotel inden man kommer – særligt i højsæsonen. Pga. No Vacancy mistede vi desværre et par timer, hvor vi skulle have udforske byen, men af det vi så er det en yderst behagelig storby. Brug mindst 2-3 dage her og husk at tage en aftentur i det nyanlagte pariserhjul, hvor hele byen kan ses by night (Lille version af London-Eye). 
Dagen efter gik turen hjem til Manly, hvor den stod på ren afslapning og storvask. Videobiksen blev frekventeret og vi har nu set alle farlige krokodille/katastrofe film og kan nu sige med sikkerhed at ingen af os skal ud på nogen flodbåd lige pt.
Manly og North Head – set fra vores fly på vej hjem fra Brisbane (c’,
Mandag sendte vi Axel tilbage på arbejde, og fik misundelige opkald i løbet af dagen – da vi hyggede os i Taronga Zoo sammen med Matt. Tirsdag var det Axels tur til at sende os ud af døren, da vi skulle tidlig af sted og til Blue Mountain. Vi havde abstinenser, så efter en lækker grill middag måtte vi lige forbi videobiksen igen igen – denne gang blev det til et godt klamt og meget skræmmende gys. Hvis nogle af Jer er til den slags film, hvor man sidder med den ene hånd for øjnene og den anden krammer puden, bør I leje The Descent. Utroligt naboerne ikke kom os til undsætning med alle de skrig vi kom med thi hi. Onsdag var blondinerne på stranden – Mette måtte jo lige suge alt den farve til sig hun kunne for, at overleve den danske vinter, da min kære fader var flink nok til at melde om gråvejr og mulig snestorm i DK når hun kom hjem. Lidt uvirkeligt når man ligger og solbader i 35 graders varme og bølgelyden luller en i søvn. Ak ja ak ja – vi har det nu meget godt her i Aussie land he he. Om aftenen kom Camilla til farvelmiddag i Manly, og de 4 danskere fik rigtig hyggesludret.
I dag torsdag, blev de sidste ting presset ned i kufferten og den lille loppe blev kørt i lufthaven. Uha, det krævede en lille tåre, og vækkede en følelse af at vi nok savner Jer alle hjemme i DK mere end vi lige gik og troede 😉
Hvis I mangler flere billeder til at underbygge denne lange roman, så husk at kigge i billedearkivet… Der kommer nye løbende. Vi håber I er kommet godt ind i det nye år – vores januar er i hvert fald gået hurtig og i godt selskab. På mandag er vi pludselig to der går på arbejde… spændende!
Dagen efter var det tidligt op, på med badetøjet og solcremen i tasken, vi var klar til en heldags tur på Whitsundays. Vi havde booket en tur rundt mellem øerne på en katamaran som i flyvende fart susede ud i det blå og hurtigt fik Airlei Beach til at syne som en lille prik i det fjerne. En af de attraktioner som skal ses i Whitsundays er Whithaven.
En kridhvid lang strand med sand så fint som mel. Desværre er de australske have fyldt med farlige brandmænd på denne årstid, så skal man ud og bade er det i full bodysuit – hvilket er ret lunt i 33 graders varme. Undervejs holdt vi et stop ved et lille koralrev, og snoklerne blev fundet frem og de 3 danskere kastede sig overbord fra den lille gummibåd i bedste James Bond stil…mere ømt syn at se os komme op igen 😉 
Med god kulør, godt vindblæst hår og med gyngende skridt kom vi i land, og fandt det første og bedste spisested og fik os et par farverige Magarittaer til at skylle det overdådige mexicaner måltid ned med. Rigtig gættet – vi sov godt og tungt den nat.
Her blev alle ens fordomme omkring krokodiller virkelig bekræftet. Haps haps haps – og pludselig var man glad for, at man stod på den sikre side af hegnet. På farmen avler de krokodiller, hvor skindet sælges til div. producenter af modevarer.
