Okay, ikke helt, men alligevel.. Påsken er kommet (red. Nu ovre), og vi fik i den anledningen dansk besøg fra Brisbane. Sebastian landede i Sydney lufthavn skærtorsdag aften, og vi stod klar med det danske flag og højt humør. Skærtorsdag er desværre ikke en helligdag hernede, så både Al og jeg havde haft en lang dag på kontoret. Selvom det var halv sent, da Sebastian landede, måtte vi lige henover Harbour Bridge samt vise Operaen og Luna Park frem. Et skønt syn – man aldrig bliver træt af!
Lang Fredag startede vi med AL’s version på et ’lokal’ dansk morgenbord: Rugbrød, bagerens franskbrød, æblejuice, kaffe og croissanter. Ikke dårligt, med en god solid start på dagen – og frisk fra start tog vi benene på nakken og turede ned igennem Manlys små gader, inden vi til sidst tog færgen til Sydney.
Vi startede selvfølgelig med Sydneys varetegn nummer 1: Sydney Operaen – Sebastian og AL klappede lige den fantastiske bygning endnu en gang. Vi var selvfølgelig ikke alene om ideen (sådan på en national helligdag), og fortrak hurtigt til let gåtur igennem den frodige botaniske have. Vi satte derefter næsen mod næste ”must-see” på listen: The Sydney Tower. Her fik Sebastian et godt overblik over byen og alle de mange forstader. Fra tårnet (inkl. de ca. 260 meter man står over gadeplan) kan man se helt til Manly, Bondi, lufthavnen, Sydney Olympic Arena, Anzac Bridge, ANZ Stadium, Harbour Bridge og selvfølgelig Operaen. Vi havde været så snedige, at købe en billet som også gav adgang til Sydney Aquarium, så næste punkt på turen var bestemt.
Vi sprang hele billetkøen over og befandt os straks i næbdyrets hule. Desværre var den ikke hjemme så vi kæmpede os hurtigt videre igennem horder af fotoknepsende japanere, børn på påskeferie og frustrerede forældre. Vi befandt os i et smukt virvar af farvestrålende fisk, skildpadder og krokodiller (på rede) – og DER – dagens højdepunkt (udover det forsvundne næbdyr!) The Dugongs, også kaldet Søelefanterne eller som de påstår hernede The Mermaids! Men vi er helt enige; De er fantastiske og klart et besøg værd.. Selvom de er kæmpe store, og tilmed kan blive over tre meter, bevæger de sig elegant og havfrue-agtigt igennem vandet inkl. med hvad der kunne ligne et lille smil. Helt fantastisk!
Næste højdepunkt var haj bassinet som var fyldt med hajer i alle størrelser. Fra de små reefsharks til et par bullsharks på 4 meter. Og jo, de er skræmmende når de bevæger sig nærmest lydløst blot som en skygge gennem vandet, indtil de pludseligt glider forbi en helt tæt på. Uha, jeg håber ikke vi møder en så tæt på ude i Manly.. (eller i det hele taget uden glas i mellem).. Godt brugte tog vi Monorailen og færgen hjem mod Manly.. Pyha!
Lørdag kørte vi ud på den obligatoriske rundtur langs the Northern beaches, og startede med North Head og den fantastiske udsigt over Sydney som I efterhånden snart kender så godt. Inden vi nåede så langt kom vi til Q-station (The Quarentine Station). Her bookede vi en Ghostwalk til om aftenen! Vi satte kursen nordpå til Curl Curl, hvor vi fik lidt let frokost og nød blæsten og synet af de kraftige bølger. Videre på turen endte vi Palm Beach, og tog den lille hike op til fyrtårnet. Siden vi var der sidst havde de dog langt ruten om og vi måtte følge en gammel sti op i stedet for vores ”normal” klatretur. Sebastian og AL havde lidt for meget energi, løb om kamp det meste af vejen og stoppede kun for at nyde udsigten – skønt at have ”ungerne” med på tur!
Men dagen går hurtigt når man har det sjovt – og vi måtte skynde os hjem og af sted til vores Ghostwalk på Q-station. Vores guide forklarede os lidt om stedet, de mange syge mennesker der havde levet og var døde på stedet, og om hvordan hospitalet, 1. Klasse og 3. klasse havde fungeret – alt i mens han fortalte spøgelseshistorier fra svundne tider og helt frem til hvem der havde set, hørt og flygtet fra spøgelserne i de sidste par måneder. Uhhhh…. Vi så dog ingen spøgelser og måtte nøjes med vores guides lille spøg – som bestod i at sparke til en metalbøtte på det mest spændende sted i en spøgelseshistorie! Og JO… Det virkede! AL kravlede det bedste hun havde lært op ad Sebastians arm, og havde jeg ikke selv været “skræmt” ville jeg gerne have delt Sebastians hårrejsende ansigtsudtryk med Jer – det var guld værd!
Søndag skulle vi til The Blue Mountain, men desværre kom der et strømsvigt i lejligheden i vejen. Overboen havde nemlig ”tabt” en spand vand som havde kortsluttet vores belysning i køkkenet, og dermed resten af lejligheden. Så røg turen til Blue Mountain desværre, da vi lige skulle vente på en elektriker (som først kom tirsdag – flot), men AL og Sebastian fik shoppet lidt på Manly markedet, og vi endte med en hyggedag hjemme med kortspil og film og alt for meget guf – puha!
Vel udhvilede stod påskemandag på gåtur henover Harbour Bridge, shopping in the Rocks og kaffe & kage på Guylian Chocolate Café (c’, Mums, min kage hed 100% pure pleasure (og jo, det var den også). Derefter kørte vi til Watson Bay, og gik tur rundt om fyrtårnet på South Head, hvor vi nærmest kan virke til Manly og North Head. Så gik turen til Bondi Beach som skulle være vores sidste punkt på Sebastians skræddersyede Sydney Tour, men vi nåede kun at slå os ned på en café og nyde udsigten i 10 min. før regnen stod ned i lårtykke stråler (yep, mate, lårtykke!) Så jeg blev mere end gennemblødt af at hente bilen så prinsessen og vores unge gæst ikke skulle blive alt for våde – man er vel en gentleman (c’, Vi måtte derefter køre med 10-20 km i timen hele vejen ud i lufthavnen for at sætte Sebastian på flyveren tilbage til the Gold Coast – og seneste melding er, at han er kommet godt tilbage (c’, – Tak for besøget, Sebastian!
Tirsdag morgen bragte arbejdsugen tilbage og vi er begge grydeklar og på vej i seng. Vi har jo haft en fantastisk aktiv påske og nu skal vi jo lade op til den kommende weekend hvor vi ret faktisk skal til det store Easter Show i Sydney! Vi håber I alle har haft en dejlig påske og nydt rugbrødsmadder, sild og snaps!
