I den lille ”Slyngel”-gade Degraves Street i hjertet af Melbourne, kan vi anbefale at lægge vejen forbi til enten en omgang morgenmad eller frokost. Den lille gade summer af liv – og vi kunne nemt se os selv sidde her hver dag før arbejde, og mærke livet fra de travle trendy ”melbournegensere” starte. Vi afprøvede morgenmaden på Café Degraves – som har en skøn blandet indretning af retro og boheme.
Efter en herlig morgenmad var dagens rute besluttet – vi skulle rundt og se gamle 18-1900-tals bygninger samt villaer. Dagen før havde vi travet Melbourne tynd. Melbourne har den mest spændende arkitektur i Australien – selv en ikke arkitekt ville virkelig sætte pris på byens varierende arkitektur.
Vi var også forbi det store Queen Victoria Market. Her kan købes alt fra Ugg Boots, kopitasker, souvenirs, læderjakker til skøn delikatesse mad.
Mandag eftermiddag måtte vi desværre tage afsked med storbyen, og sætte kursen mod gulvgraver byen Ballarat.
Sjovt at gense lidt af Melbourne, men skræmmende at se jer i vinterpåklædning – det forbinder jer ganske enkelt ikke med Australien.