Suset startede allerede ved indflyvningen til Sydney. Da først vi trillede ned af Sydney Road og smugkiggede ind i nummer 115, var kriblen i maven stor – Vi var hjemme! Vores sidste dage her i Manly har været præget af; besøg på yndlings cafeerne, afskedsmiddage med vennerne, gåture langs de smukke strande, og farvel-klap til Sydneys statussymbol nummer 1.
I julegave fik vi et gavekort til Harbour Bridge – The Climb. Et 3,5 times adrenalin rush iført specialsyet heldragter, fastgjorte til en wire under hele brovandringen – og bedst af alt den mest ubeskrivelige udsigt til Sydney og dens forstæder. Vejret var med os – og vi tog gerne turen igen en anden gang!
Vi håber, at I har nydt at følge med i vores australske eventyr – og måske har fået mod på at gøre Australien til Jeres næste feriemål. Vi deltager gerne i planlægningen he he. I morgen går turen mod Hong Kong for et par dage, men så lover vi også at komme hjem… i hvert fald for en periode (c’,
Husk: At rejse er at leve!
Godt I kunne lide julegaven, det ser vildt fedt ud – godt I turde få denne oplevelse med. Kig nu lidt på Hong Kong og se så at komme godt hjem til DK.