Der er en årsag til, at ¾ dele af den australske befolkning kører i 4-hjulstrækkere – man kan bare lidt mere, af alt det sjove med sådan en bisse. Heriblandt fræse op og ned af de stejle sandklitter ved byen Lancelin.

Vi parkerede pænt det lille lejede gule lyn i sikker afstand inden vejhjælpen blev en nødvendighed… Det er muligt, at leje sandboards (á la dem vi prøvede på Kangaroo Island) og bare suse ned af de bløde sandskråninger så længe kondien holder til det. Den lokale ungdom kan ses i aktion, på deres hertil specialbyggede motorcykler, udfører diverse akrobatiske kunster på bakkerne. Sandet er så kridhvidt, at det ved første øjekast ligner de franske alper ved vintertid.

Herefter gik turen ned til det smukke og meget frodige vinområde Margaret River. En overnatning i byen Bunbury – med en hyggelig gågade og masser af fin arkitektur.
En godt valg er altid ”the scenic tourist drive” som på disse kanter fører en igennem den skønneste natur. Grønne fløjlsbløde bakker, snorlige vinmarker, og brogede køer pletvis spredt over de bugtede landskaber. Solens flirten mellem de høje eukalyptus træer får virkelig en til, at knibe sig selv i armen. Margaret River emmer af eventyrlig stemning.

I Augusta, det syd/vestligste punkt i Australien, spejdede vi efter hvaler, mens frokosten blev indtaget fra det smukke fyrtårn. I det fjerne fangede kikkerten de høje vandpust fra forbipasserende hvaler. Det er stadigvæk lidt uvirkeligt for en gæv dansker – som kun er vant til gedder og torsk – at se sådanne enorme dyr svømme rundt lige dér ude.

Efter endnu en naturskøn dag, søgte vi ly i byen Pemberton – men inden vores hoveder nåede puden, var der lige én ting mere vi skulle… 60 meter over os i trætoppen var en lille hytte (som tidligere blev brugt som udkigspost for skovbrande) som kun er forbundet med landjorden via en ”vindeltrappe”. Den skulle bestiges! Metalspyddene snoede sig op langs stammen, kun med få sving under vejs. PYHA, håndsved og gode undskyldninger om hvorfor vi ikke burde bestige the Gloucester Tree var mange! Den ene fod foran den anden, og op, op, op indtil der ”desværre” var et andet par der gerne ville ned deroppe fra! Saved by the bell, so to say 😉 Adrenalinen pumpede stadigvæk da vi ramte hovedpuden.

Næste stop på ruten var byen Denmark, men inden vi kom dertil måtte endnu en adrenalin oplevelse gennemleves – en Tree Top Walk i the Valley of the Giants. En skov med træer som i gennemsnit har en højde på 60-80 meter, med en omkreds på stammen på ”små” 16 meter. Det er altså højt – faktisk to gange rundetårn (som er 34,8 meter). Via en gangsti som langsomt snor sig op i trækronerne, fører stien en igennem den urgamle og smukke eukalyptus skov. Gangstien svajer godt når man træder ud på den, og til folk med højdeskræk, bør man ikke kigge ned eller tage turen sammen med en flok hoppende skolebørn eller drillesyge 27-årige blondiner, he he. The Valley of the Giants er et must på disse kanter.


Et andet vidunderligt syn man ikke må snyde sig selv for, er the Green’s Pool i Williams Bay. Jeg kommer til kort, når det gælder tillægsord for denne spektakulære udsigt/strand. Billederne må tale deres eget sprog.

Med kun få uger til hjemkomst var det et herligt syn, at se et velkendt navn – Denmark. Byen, Denmark, er en fin by at gøre holdt i, og der er masser af ting at se og lave her. Blot 16 km fra Denmark ligger flækken Bornholm som naturligvis også lige måtte tikkes af på besøgslisten.

Næste morgen var det smukke vintervejr desværre udskiftet med en grå våd masse – så vi kørte til den største by på denne del af sydkysten – Albany. I morgen skal vi retur til Perth for at aflevere bilen – herefter gælder det flyet til Darwin… og ikke mindst de længe ventede 33 grader – Ahhh (c’,