Der var en gang nogle danskere som tog på en rejse DownUnder…de oplevede så meget spændende, at de slet ikke kunne nå, at fortælle om det hele. Ak ja, så dejligt som det nu end er, er vi kun en gammel mand og en blondine om at huske alt det vi oplever. Så en uge uden internetdækning, og vi er i voldsomme problemer med, at beskrive og huske alt hvad vi har nået. Så her kommer højdepunkterne siden sidst!

På strækningen fra Melbourne til Adelaide kom vi igennem mange småbyer som hver især havde deres charme. Har man tid til et ekstra stop på ruten, bør man unde sig selv en smuk naturoplevelse ved Tower Hill. Udover at være to vulkankratere, have et utal af vandrestier, er det den mest imponerende udsigt. Man skal dog tage sig i agt for de vilde emu’er, hvis yndlingsbeskæftigelse er at gøre kur til de forbipasserende turister. 29 årige unge mænd er især udsatte! Her så vi i øvrigt igen de nuttede vilde koalaer sidde og guffe blade i sig – det er og bliver et herligt syn.

Turen videre gav mig mange flashbacks til dengang jeg kørte samme tur med mine forældre (2002). Vi måtte derfor lige gense the Blue Lake i Mt. Gambier, som er et vulkankrater der er fyldt op med vand. Kombinationen: Vand + Lava = MEGET blå sø! I Mt. Gambier krydsede vi tidszonen – hele 30 min. Længere blev vores fredag lige pludselig. Skønt, så var der lige tid til et smut forbi den smukke drypstensgrotte Tantanoola Cave.

Hmmm, at finde en seng at sove i skulle vise sig, at være et større problem. På denne del af kyststrækningen er der nemlig langt mellem byerne. I Robe var vi ved at gøre holdt, men blev enige om at den var lidt lille og kedelig – og at Kingston S.E. (som var den næste by på kortet) så meget bedre ud. Snydt igen! Det grønne skilt lyste op TOWN CENTER THIS WAY… Men der var intet town center, kun mørke huse og ikke en sjæl på gaden – klokken syv om aftenen på en fredag! Efter en del søgen fandt et motel – ja, der var søreme sådan et… Vi fik også en noget anderledes middag den aften – byens eneste åbne restaurant var en nymoderniseret gammel lade. Med et menukort varierende fra lette filippinske retter til de tunge lokale. Det var dog så koldt i laden, at tjeneren serverede maden iført dunjakke og halstørklæde. God mad.. men knapt så nemt at spise med pinde iført vanter!

Inden Adelaide lagde vi vejen forbi den charmerende by, Hahndorf i Adelaide Hills. En mini tuttenut udgave af en sydtysk by. Klart en overnatning eller to værd. Vi tog forskud på Axels fødselsdag, og hyggede os med fyldige eftermiddags kager og store tyske portioner schnitzel til aften.

Næste morgen – 1 år ældre – vågnede den nu 30 årige Hr. Bluhme op til morgensang (ikke min) og masser af lykønskninger fra nær og fjern. Det varmede den gamle mands hjerte – så tak for det! Vi er dog sikre på at der må være en australsk slyngel der også har fødselsdag den 14 juni – fordi Axel mener at han har opført sig yderst eksemplarisk – og alligevel stod det ned i stænger hele dagen. Vi mødtes med Matt i Adelaide senere på dagen, og forsøgte (så vidt muligt på grund af vejret) at fejre pebersvenden på bedste aussiemanér.

Jeg måtte dog lægge mine to 30 årige rejsekammerater tidligt i seng, da turbussen ville komme 06.20 den efterfølgende morgen. Gamle gnavne mænd er jo ikke sjove, ha ha. Vi skulle på en 3 dages tur til Kangaroo Island små 110 km syd for Adelaide, men vi har lige 1267 billeder der skal sorteres og bearbejdes før I får fortællingen om Kangaroo Island. Glæd Jer – det var fantastisk!