Down Under

Det kan godt være, at vi ikke har været så heldige med vejret – men det er jo trods alt også den australske vinter pt. Én fordel er der dog ved denne årstid – færre turister! Den smukke snoede kystvej har allerede bragt os mange flotte oplevelser, og vi har vejene mere eller mindre for os selv. Storslåede vider og det brusende hav der slår ind mod de stejle klippesider – så er scenen sat!

Efter en overnatning på YHA’et i regnfulde Apollo Bay gik turen i dag videre til naturparken Otway. Her skal alle passagerer i bilen have øjnene på træerne! Turen gennem parken er nemlig fyldt med Eukalyptustræer = Koalaer! Efter få kilometer så vi vores første vilde koala – og begejstringen var stor.. Da øjnene først var indstillet på koalaer, så vi dem overalt. DET var dagens store oplevelse! Parken endte ved et smukt fyrtårn med en imponerende hav og klippe udsigt.

Inden solen gik ned nåede vi også, at se de storslåede tolv apostle. Det vil sige, den dag i dag er der dog kun otte tilbage – havets kræfter har gjort kål på de sidste fire. Vi satser på solskin i morgen og en tidlig start ved de ”tolv” vidundere.

Netforbindelsen er stadigvæk ustabil, men vi forsøger at holde alle jer nysgerrige sjæle underettede (c’,

Til Axel’s 30 års fødselsdag på søndag, vil vi dog være i Adelaide, hvilket vil sige inden for civilisationen / netværkets grænse…(jeg er sikker på han tjekker sin mail denne dag, blink blink)!

Vi ankom til Ballarat sent mandag eftermiddag, og kunne desværre ikke nå at se minen samme dag. Vi valgte derfor, at se et aften lys- og lydshow på det 25 ha store mineområde Sovereign Hills dækker over. Efter en hurtig indlogering stod vi klar i ”polarmunderingen” – ja, showet var 90% udendørs – og tro det eller lad være, men Australien er ikke lutter sol og sommer!
Det var et fantastisk show, helt uden skuespillere, kun ved brug af flotte naturlige kulisser med imponerende lyd- og lyseffekter. Efter den oplevelse glædede vi os kun endnu mere til at se minebyen ”by day”. Som de første besøgende gæster tirsdag morgen i Sovereign Hills 1800-tals gader, fik vi en turistfri formiddag til at udforske livet som guldgraver. Sovereign Hills er storslåede kulisser kombineret med små 200 frivillige (og flot udklædte) mennesker som gør minebyen meget autentisk.

Sadelmageren, smeden, bageren, apotekteren, garden, bedemanden, mureren, postmesteren, marskandiseren – ja, alle var i gang med dagens gøremål, og vi kunne snildt kigge dem over skulderen.

Hos smeden så vi hvordan man i gamle dage udvandt guldet – Axel fik også lige lov til at klappe den nylavede guldbarre.

Senere begav vi os sammen med den stortalende minefører ned i selve minen. I dybet var der gange til alle sider, og vores guide fortalte både fakta og sjove røver historier fra de såkaldte ”good-old-days”. Men med de arbejdsvilkår, boligforhold og den nådesløse hær, ved jeg nu ikke om jeg ville kalde det de gode gamle dage… Hvad synes du?!

3 timer er minimum og før du ser dig om er der gået 5 – så afsæt god tid og book endelig en plads til aftenshowet, hvis du skulle komme på disse kanter.

I den lille ”Slyngel”-gade Degraves Street i hjertet af Melbourne, kan vi anbefale at lægge vejen forbi til enten en omgang morgenmad eller frokost. Den lille gade summer af liv – og vi kunne nemt se os selv sidde her hver dag før arbejde, og mærke livet fra de travle trendy ”melbournegensere” starte. Vi afprøvede morgenmaden på Café Degraves – som har en skøn blandet indretning af retro og boheme.

Efter en herlig morgenmad var dagens rute besluttet – vi skulle rundt og se gamle 18-1900-tals bygninger samt villaer. Dagen før havde vi travet Melbourne tynd. Melbourne har den mest spændende arkitektur i Australien – selv en ikke arkitekt ville virkelig sætte pris på byens varierende arkitektur.

Vi var også forbi det store Queen Victoria Market. Her kan købes alt fra Ugg Boots, kopitasker, souvenirs, læderjakker til skøn delikatesse mad.
Mandag eftermiddag måtte vi desværre tage afsked med storbyen, og sætte kursen mod gulvgraver byen Ballarat.