Down Under

Et mobilt bredbånd er super smart, specielt når man sådan skal rejse rundt og ikke ved hvor i landet den næste nat bliver… der er dog kun et minus, dækningen er ringe eller lad os bare sige det som det er IKKE EKSISTERENDE! Derfor behøver I ikke bekymre Jer hvis I ikke hører fra os (mobil, mail, blog mv.) så er vi blot uden for lands lov og ret 😉

Vi er endt i en lille by kaldt Mallacoota (små 500 km fra Melbourne), skøn fredsfyldt by med rig mulighed for at finde sin indre fisker, hvis det skulle være kaldet. På den lokale café forhørte vi os om et internet sted i ”byen” – et bredt smil bredte sig på den unge ekspedientens ansigt: ”Bredbånd – nej der må I nok komme tilbage om et par år, I skal tættere på Melbourne for at finde noget netværk”. Så når I læse dette indlæg er det fordi vi har ramt civilisationen…

Tilbage til vores tur – dag 2.

Som nævnt skulle vi jo på en 3 timers hvalsafari – og hvilken oplevelse! Vi skulle ikke sejle særlig længe før dyrelivet begyndte at vise sig. Store flokke af havørne svævede lydløst rundt på udkig efter deres næste måltid. Vi fik også besøg af en vaske ægte Albatros – og my god et vingefang den kan fremvise.

Begejstringen ville ingen ende tage, da Hr. Skipper sendte os ud i stævnen for at se delfiner. 15-20 delfiner morede sig med trykbølgerne fra båden som giver dem ”et gratis lift” – super smukt og sjovt syn. Båden gyngede godt og efter at have stået og filmede delfiner med hovedet ned ad en halvtimes tid, var vi blevet noget blegnæbet. Men der var ingen tid til at sunde sig, fordi der langt ude kom det første ”pust” – og et til og et til. Hvalerne som på denne årstid er på vej ud for at finde sig en mage har fart på. De skal op til varmere vande ved Great Barrier Reef. Først en gang til oktober/november kommer de tilbage til Jervis Bay – og det skulle, ifølge bemandingen om bord, være et syn uden lige. Hvalerne kommer ind i Jervis bugten og har masser af tid til at lege og lave flotte krumspring. Klart et syn værd hvis I skulle komme på disse kanter. Vi nød dog synet af hvalerne (som nu kun var små 50 meter fra os) der kom op til luft og lige vinkede lidt med halen til os.
Da vi ramte landjorden 3 timer senere var vi så mange oplevelser rigere og desværre også en del blegere – men det var det hele værd 😉

Turen gik videre til Narooma, en lille by som uden tvivl er omgivet af smuk natur og masser af oplevelses muligheder….men vi ramte ind i muren af regnvejr og fandt det første og det bedste motel at søge ly på.

Dag 3.

Regnen var stadigvæk ikke stoppet så vi besluttede os for bare at komme derud af. Undervejs så vi mange marker med vilde kænguruflokke, store vraltende grupper af pelikaner og smukke sorte svaner – ja begejstringen er heldigvis lige stor hver gang.

På vores rute ramte vi byen Eden som er en gammel hvalfanger by. Tilbage i 1800 tallet var det tilladt at fange hvaler. Byen var kendt for at gøre brug af spækhuggerenes hjælp til at indfange hvalerne. Spækhuggerne fik hvalernes læber og tunger som tak for hjælpen!!! Her på billedet ses Old Tom som var spækhuggernes leder og som nu er udstillet på det lokale hvalmuseum.

Regnvejret stilnede først af ved 4 tiden, da vi nåede byen Mallacoota. Vi indlogerede os hos Wolfgang – en lokal østrigere som lejer små hyggelige hytter ud. Efter en lille gåtur i byen stødte vi ind i et ældre australsk par som havde mange gode ideer til hvad og hvor vi skulle tage hen på deres store kontinent. Skønt med lidt indfødt input, selvom vi nu hverken har tænkt os at køre tværs over the Nullarbor Plains eller blive guldgravere i Kalgoorlie i den vestaustralske ørken.

Dag 4.

Nu regner det igen, så missionen i dag er at gå en lang tur i fiskerbyen, og nå lidt videre mod Melbourne. Til Jer der følger med på kort så krydsede vi statsgrænsen til Victoria i går, og regner med at spise frokost i Orbost.

Vi håber I har nydt pinsen og fridagene – vi har hørt solen bare bager ned over DK pt. Vi kan jo ikke tillade os at være misundelige, men skænk os en tanke når I sidder i T-shirt og vi render rundt med hue og vanter!

Det er nu blevet morgen i Huskisson og vi har lige været nede og se (fotografere!) morgensolen stå op. Det er dejligt at tage hul på dag 2 i vores nye eventyr med et morgenfrisk vindpust, og en tur på stranden med frøken Gordon og kameraet. Om lidt går turen til den lokale café, hvor morgenmaden, kaffen og planlægningen af dagens rute skal foretages. Men inden vi forlader Huskisson og Jervis Bay skal vi på endnu et lille eventyr før landevejen indtages – vi skal på en 3 timers hvalsafari (I går så de 5 hvaler!).

Dag 1 på turen herned startede med afskedskaffe og frokost med Camilla på vores favorit sted i Manly; café Steyne i den sydlige ende af stranden. Med fuld oppakning vinkede vi farvel til Manly omkring kl. 13, og satte kursen sydover. Første stop var Kangaroo Valley som (til trods for regn, rusk og tåge) virkelig ER et besøg værd! Utrolig smuk natur med små snørklede veje igennem dalene og bjergene. K.V. er dog ikke fyldt med kænguruer som navnet antyder, og vi satte derfor hurtigt kursen mod Jervis Bay.

Vi ledte længe efter en sted at overnatte, og i vores iver endte vi inde i den store naturpark som ligger omkring den sydlige del af J.B. Vi var sikre på, at vi nok skulle når frem til et hyggeligt, lækkert og spændende sted, men da den lille asfaltvej blev til en endnu mindre grusvej og der ikke var et levendevæsen i miles omkreds – besluttede vi os for at vende om (c’, OG der stod den så! KÆNGURUEN! Lige ved siden af bilen i lyskeglen stod en stor flot kænguru og gumlede løs, mens den roligt holdt øje med os og ørerne på resten af skoven. Fantastisk at være så tæt på en vild kænguru – disse oplevelser håber vi der kommer mange flere af. Efter denne utrolige naturoplevelse kørte vi tilbage mod civilisationen, men måtte have hjælp af mr. Navi før vi fandt til Huskisson og det fine beach motel. Roger over and out – nu skal vi se hvaler!