Uhaaa! SÅ havde vi besøg af vores (hvad jeg troede var) første uvelkomne ven med 8 ben og lidt for meget hår!!!!
Her stod jeg godt morgentræt og lavede morgenmad og kæmpede for at slå to små kakelakker, som pilede af sted henover køkkengulvet, ihjel. Alt imens jeg jagtede dem blev jeg overvåget af Mr. Spider! Yak yak og efter en helt masse hop og kuldegysninger løb jeg ind og vækkede Axel (som havde glædet sig til at sove længe… beklager) og fik kastet et ham i et par sko og givet ham briller på så han kunne se vores køkken ven KLART og TYDELIGT!
Ved ikke om det var en blanding af skræk eller klogskab, men for lige at forsikre sig om at det ikke var en farlig fætter som havde beluret mig, tog han et foto af krabaten inden den efter mine meget klare indstrukser skulle DØ!
Slamberten var heldigvis selv morgentræt og kæmpede ikke voldsomt imod sålen af str. 44 som ramte uden varsel efterfulgt af en ordentlig omgang indsektspray.
Pyha, lettet sagde jeg til Axel: ” Ja vi skulle vel have en uventet gæst før eller siden”. Et lille smil bredte sig på hans læber og jeg kunne regne ud det var kun den første jeg kendte til – arghhhhhh!
Her er han så – Mr. Spider aka. Mr. Huntsman Spider! Stor og behåret, men eftersigende ganske ufarlig. (Billedet kommer til sidst så eventuelle sarte sjæle, selv kan beslutte om de tør kaste et blik på vores nu afdøde “husven”).